Avlernes historier
Hvordan vi kom ind i connemara-ponyens liv
Connemara ponyen; gammel kærlighed der aldrig rustede
Min søster Christine og jeg havde Connemara ponyer fra 1972 og i en ca. 15-årig periode frem. Vi var teenagere, og havde meget at lære.
Vi producerede heller ikke noget epokegørende. Vi havde dog købt et føl, som voksede op og blev en fantastisk hingst; han hed Øxenholm Gideon. Vi havde også en anden kåret hingst, Destiny, som var opdrættet i Irland. Da Christine og jeg hver især blev optaget af studier og længerevarende udlandsophold, blev livet med ponyerne langsomt afviklet. Det blev for mit vedkommende til en enkelt ridehest i en årrække, før jeg helt opgav hestene helt, til fordel for mit opdræt af Irske Ulvehunde. To dyre hobbyer er i overkanten, når man er nybagt kandidat. (Se billede længere nede)
Kærligheden til Connemara ponyen er dog aldrig rustet: I 2021 blev det muligt at genoplive den gamle drøm, hvor jeg fik lov til at købe hingsten Eileens Hero og to hopper af Hanne Willer. Meget har forandret sig siden vi havde vores ponyer, og Hanne har været en uvurderlig hjælp i hele opstartsfasen. Jeg var glad for mine Varmblodsheste, men der er Connemara ponyens intelligens og livsduelighed der fascinerer mig; at være i selskab med sådanne væsener er en daglig glæde.
Pernille Monberg
At vende tilbage til hvor det hele begyndte
Da jeg i efteråret 2000 trak i mine gummistøvler, for at skulle til min første undervisningstime på den lokale rideskole, havde jeg ingen anelse om hvilken kærlighed til connemara ponyer der skulle opstå.
Connemara ponyen Hesselholts Marvin stod i ridehuset med de andre rideskoleheste og ventede på mig. Han lærte mig alt det grundlæggende, og det blev et langt venskab som endte i 2005 med mit sidste ponyår. Siden mit stop som ponyrytter, har jeg redet mange forskellige varmblodsheste, men jeg har altid drømt om at avle connemara ponyer. Da jeg i 2018 blev gravid med min datter, vidste jeg at tiden til stævner og varmblodsheste for mit vedkomne var slut, og der skulle ske noget andet i mit liv. At have heste i mit liv kunne jeg ikke undvære, og derfor kom min gamle drøm om at avle connemara ponyer tilbage.
I 2019 blev min drøm til virkelighed da jeg fik lov til at købe 2 hopper af Else Marie Nielsen – Vestergaards Klarissa og Vestergaards Eileen. At være ny inden for avl af enhver form for hesterace kan være svær, men jeg har virkelig fået meget god hjælp og sparing fra denne forenings forskellige medlemmer. De har hjulpet mig med forskellige snakke om connemara ponyerne, således at jeg bedre ved hvad jeg skal gå efter i valget af hingst til mine hopper. Forhåbentligt kan jeg bidrage til at lave nogle connemara ponyer hvor ridelighed, bevægelser og et super godt temperament er nøgleordene. Mit første egenavlet føl har jeg stadig til gode, men forhåbentligt lykkedes det inden for de næste par år.
Maria Trolle Gilling
