Sidste Nyt 2013

En del af vores historie

Hvis du har tilføjelser til siden, er du altid velkommen til at kontakt os.

DSP finaler

24.-26. oktober

Der er de sidste 2 weekender afholdt finaler i DSP’s championat for 4-7 års ponyer. Ponyerne skal kvalificere sig til semifinalerne ved 4 kvalifikationsstævner der afholdes rundt om i landet. DSPs arrangement er åbent for alle ponyer hvor ponyen selv og/eller ponyens far og/eller ponyens mor er kåret i et avlsforbund under Videnscenteret samt alle ryttere uanset alder. Flere Connemaraponyer har fundet vej til finalerne, og de repræsenterede racen på bedste vis.

Weekenden d. 26-27 oktober var det dressurfinalerne. Dressur championatet er det mest populære med mange deltagere, især i de yngre årgange. 4 Connemaraponyer deltog i semifinalen om lørdagen. Det var 4 års kat. 1 hoppen Pilgaards Nicolá (Pady Melody D’Auxence / Pilgaards Jessice / Hedehusets Chan-Roa), 5 års kat. 2 hoppen Skærgårdens Secret Love (Marvel van Graaf Janshof / Barholts Evita / Frederiksminde Hazy Marvel), 5 års kat. 1 hoppen Nyholts Laureen (Lærken’s Catch Me / Enghøjs Lovely Lauren / Frederiksminde Haxy Marvel) samt 6 års kat. 1 hingsten Wirthsmühle Delaney’s (Diamond Shamrock / Nørlunds Primrose / Lærken’s Cascade Dawn). Af disse gik Nicolá og Delaney’s videre til finalen om søndagen. I finalen blev det for Nicolá til en 7. plads – et super godt resultat, da 4 års kat. 1 er den mest populære klasse hvor hele 55 ponyer har været startet ved kvalifikationsstævnerne. Delaney’s var helt med fremme i topkampen om præmierne og sluttede på en 2. plads i sin klasse!

Weekenden efter var det tid til springfinalerne. Her var deltagerantallet mindre end i dressur, og især de ældre årgang har et stort antal deltagere fra andre racer end DSP. 3 Connemaraponyer havde kvalificeret sig til semifinalen. Det var 4 års kat. 1 hoppen Pilgaards Nicolá (Pady Melody D’Auxence / Pilgaards Jessice / Hedehusets Chan-Roa) samt 5 års kat. 2 vallakkerne Springers Callisto (Poetic Justice / Frederiksminde Crown Princess / Kippure Cashel) og Springers Silas (Kippure Cashel / Birkely Spokojna / Maigaardens Killian). Alle 3 connemaraponyer sprang fejlfrit i semifinalerne fredag aften, hvor Nicolá vandt sin klasse. Grundet det lavere deltagerantal gik alle der gennemførte semifinalen videre til finalen.  Lørdag morgen blev banen sat 10 cm op og det gik løs igen. Nicolá repræsenterede racen på bedste vis ved at VINDE FINALEN for 4 års kat 1 ponyer! I 5 års klassen blev Callisto bedste Connemara med en 3. plads efter endnu en fejlfri runde.

Foto: ?

Dansk avlet hingst kåret i Irland

27. september

Frederiksminde Vulcano (Lissroe Hurricane / Frederiksminde Christel) blev kåret i klasse 1 i Irland.

Foto: Ebba Nørgaard

Connemara show og Mørkhøj Cup

21. september

Årets Connemarashow samt 2. afdeling af Mørkhøj Cup blev en stor succes.

Her ses show resultater.

Her ses resultater fra Mørkhøj Cup.

Foto: ?

Danske aner i Frankrig

8. september, Frankrig

Den danske succes har ingen ende. I Frankrig ved det regionale show i Bretagne blev det igen til flotte resultater for ponyer med danske aner. Champion Hoppe og Reserve Supreme Champion blev Frederiksminde Lofty Made (Coosheen Finbarr / Frederiksminde Mathilda / Hazy Dawn). Vinder af klassen for 3 års hopper blev Arwen Wish Claddagh efter AC Samson af Engvang. Selv om der er tale om et regionalt show, så er deltagerantallet betydelig større end hvad der ses i Danmark.

Foto: ?
Frederiksminde Mathilda, Clifden

Danske aner i Holland

29. april

Mere dansk succes i udlandet. I Holland blev den 22 årige hoppe Pilgaards Vogue (Maigaardens Killian / Kærvangs Candie) Supreme Champion! Hendes hoppeføl efter Rory Rasputin blev Championføl.

Foto: De Leliaard Fotografie

Dansk afstamning vinder i Tyskland

24. august, Tyskland

Ved det Nordtyske Connemarashow var det ikke en danskavlet pony der vandt, men en af ren dansk afstamning. Supreme Champion blev hoppen Maj (Nørlunds Cash and Go / Nørlunds Mia Maja / Ærenlunds Cumini). Reserve Supreme Champion var Cailin of Hazelfield efter danskavlede Frederiksminde Hazy Match.

Foto: ?
Banks Timber
Frederiksminde Fine Edition

Clifden - dansk avl med succes

15. august

Ved Clifden show i Irland blev det igen til en masse topplaceringer til danskavlede ponyer!

I klassen for 4-6 års hingste blev det til en 2. plads til Banks Timber (Teglstrups Duke / Banks Squares Dodo). Banks Timber vandt siden også titlen “visitor champion” for bedste pony udstillet, ejet og avlet af en person udenfor Connemara området.

I klassen for 16 år og ældre hopper kom Frederiksminde Catriona (Spinway Comet / Frederiksminde Christel) på 4. pladsen.

I rideklassen for hingste blev det til en 4. plads til Frederiksminde Fine Edition (Coosheen Finbarr / Frederiksminde Christel) og en 5. plads til AC Samson af Engvang (Skousboe Morning Rock / AC Soft Jewel af Engvang).

I “Working Hunter Stallion” kom Frederiksminde Fine Edition på 2. pladsen.

Udover resultater opnået af danskavlede ponyer, så var der også en lang række placeringer til afkom af danske ponyer. Intet andet land kommer i nærheden af den samme succes ved showet.

Foto: Satu Pitkänen

DM i springning

11. august

Ved DM i springning blev det for kat. 1 til en sølvmedalje til Christina Nielsen med den irskavlede connemarapony Coppindell King (Monaghanstown Fionn / Omey Queen / Skomey Duncan).

Foto: ?
Ix de L'aulne (ældre billede)

EM i Italien

28. juli

Der deltog 14 connemara ved EM i Italien fordelt på 5 i military og 9 i spring. I springning rides der over flere dage, og ekvipagens fejl lægges sammen. Efter de første 3 runder deles klassen i de bedste 30 og de resterende knap 30. De bedste rider yderligere 2 runder og hvis der er ligestilling for de første 3 placeringer (medaljerne), så er der omspringning. I år var der 5 connemaraponyer i finale runderne – Blackwoodland Rock, Ballyowen Maybell Molly, Ix de L’Aulne, Ashlair Lady og Goliath van de Groenweg – altså hver 6. pony af den absolutte elite var en connemara! Desuden var der et par connemara blandinger i finalen. Consolation klassen for de ekpipager der ikke var blandt de 30 bedste blev vundet af connemaraponyen Some Man for One Man der rides for Sverige. Med sine 19 år var vallakken den ældste springpony. Bedste placering i finalen blev en delt 16. plads med sammenlagt 16 fejl over 5 runder til Blackwoodland Rock, Ballyowen Maybell Molly og Ix de L’Aulne. I military blev den bedst placerede connemara Killacoran Blue på en 12. plads. På 4. og 9. pladsen kom connemara blandinger.

Foto: ?

Succes for danske ponyer i udlandet

Sommeren 2013

Danskavlede ponyer har stor succes i udlandet.

I Irland har hingsten Banks Timber (Teglstrups Duke / Banks Square’s Dodo) vundet en stribe af Supreme Champion titler, senest ved det store Midland show.

Andre danskavlede ponyer der har gjort sig bemærket i Irland er hingsten Frederiksminde Fine Edition (Coosheen Finbarr / Frederiksminde Christel) og unghingsten Frederiksminde Vulcano (Lissroe Hurricane / Frederiksminde Christel).

I England blev det ved det nationale show en 2. plads til Frederiksminde Catriona (Spinway Comet / Frederiksminde Christel) i veteranklassen og i rideklasserne opnåede vallakken Frederiksminde Hazy Miracle (Hazy Dawn / Frederiksminde Mellow) flere placeringer.

Foto: ?
Banks Timber
Wirtsmühle Delaney's
Sternbergs Marvin

Mørkhøj Cup, 1. afd.

18. maj

Første afdeling af vores connemara stævne “Mørkhøj Cup” blev afholdt på Stutteri Skærgården i Jylland.

Stævnet blev en kæmpe succes med over 40 starter. Arrangementet gav også avlerne god mulighed for at se 4 avlshingste under rytter.

Anden og sidste afdeling af Mørkhøj Cup vil blive afholdt på Sjælland i september.

I den samlede stilling af Mørkhøj Cup fører i dressur Anna Kyhl Gøtske med Wirthsmühle Delaney’s og i spring Annette Villebæk Fritzbøger med Sternbergs Marvin. De fulde resultater kan ses her på siden under menuen ridning.

Foto: ?

Succes i England

5. maj, England

Danskavlede connemara har stor succes i udlandet.

I England har Frederiksminde Hazy Miracle, 6-årig vallak efter Hazy Dawn/Frederiksminde Mellow, gjort sig bemærket. Miracle er ejet af Francis Goodsir i England. Senest har han vundet to WHP-championship, herunder “Working Hunter Pony Championship” den 5.maj ved det store “South East Area Connemarapony Show”, hvor Hazy Miracle i konkurrence med In-hand champion og reserve samt Ridden-champion og reserve sluttede med at blive Supreme Champion of the show.

Miracle er helbror til hingsten Skousboe Morning Rock og til Robbie Fallons 5-årige hoppe Frederiksminde Mellow II, som i 2012 var 3 x Supreme Champion i Irland, herunder Roundstone. Det bliver spændende at følge “lillesøster” 3-årige Frederiksminde Marilyn, som endnu er hjemme på Frederiksminde. Vores fotograf Ebba Nørgaard Christensen har sendt os billedet af Marilyn fra sidste uge.

Frederiksminde Hazy Miracle
Frederiksminde Marilyn
Skærgårdens Delicious Love
Skærgårdens Magic Love
Ærenlunds Wild Enough

Plageskue i Egtved

20. april

Til plageskuet i Egtved deltog 7 connemara. Resultaterne blev som følger:

1 års hopper og hingste:
1) Skærgården Delicious Love (Wirthsmühle Delaney’s / Skærgårdens Secret Love) – 88788.
2) Skærgården Magic Love (Marvel van Graaf Janshof / Bechs Butterfly) – 88677.
3) Ærenlunds Wild Enough (Kilpatrick Boy / Birkely Why Me) – 78777.

2 års hopper:
1) Vestergaards Tess (Skatholm Thunder Ball / Pilgaards Jessica) – 87888.
2) Skærgårdens Electric Love (Sternbergs Larry Jr / Bech’s Butterfly) – 88788.

2 års hingste
1) Bech’s Prince Tomaltach (Ardbear Tom / Princess Star) – 98778.

Bedste Connemara blev Bechs Prince Tomaltach.

I hingsteparaden deltog Ardbear Tom (Canal Fred / Ardbear Millie).

Foto: ?

Indendørs DM i springning

29. april
Ved indendørs DM i springning blev det til en 7. plads for den irskeavlede kat. 1 pony Bridgewater Opium efter Ashfield Bobby Sparrow / Windy Ross / Sarsfield.
Foto: ?